Tvunget SSL på webmailen

Vi gennemtvinger SSL på webmailen

Det har i mange år været muligt, men ikke et krav, at køre sin email trafik krypteret hos NHL Data - også via vores webmail. Endvidere opgraderede vi i sommers vores SSL certifikat på webmailen og vi tager derfor i dag skridtet videre, ved helt at lukke for ikke krypteret trafik til netop webmailen.

Vi har derfor peget webmail.<dit-domæne.dk>, over på https://webmail.nhl-data.dk, samt gjort således at hvis man forsøger at tilgå den uden kryptering (dvs via http://webmail.nhl-data.dk), bliver man sendt til den krypterede udgave af samme, helt automatisk. 

Som bruger behøver du derfor ikke aktivt at foretage dig noget. Ændringen sker helt automatisk. Du kan føle dig helt tryg når du benytter webmailen ude fra verden og vide, at der ikke er nogle som digitalt kan kigge dig over skulderen.

Partner logos

Copyright © NHL Data ApS - Alle priser er angivet i DKK uden moms

Genveje