2017-10

Hvilken hjemmeside ville du selv vælge?

Google Chrome og andre førende producenter af browsere har besluttet at øge sikkerheden på nettet. Det er godt for os alle, når vi som forbrugere besøger hjemmesider. Men det er knap så godt, hvis du ikke har sikkerheden i orden på den hjemmeside eller webshop, du ejer.

 

Millioner af hjemmesider i hele verden, som indeholder formularer – altså felter til f.eks. login, kontaktformular eller bestillinger - vil snart blive stemplet som ”Ikke sikker”, hvis hjemmesiden ikke har installeret et såkaldt SSL-certifikat. Det er et stykke software, som krypterer og beskytter kommunikation over internettet og sikrer, at dine oplysninger ikke kan opsnappes af andre. Du vil kunne se sikkerhedsmarkeringen lige foran webadressen. Markeringen er en tydelig advarsel om sikkerhedsniveauet på hjemmesiden, og brugerne vil vide, at de nu er ved at foretage sig noget usikkert, hvis de forsøger at udfylde en formular på hjemmesiden. I værste fald vil brugerne vurdere, at hjemmesiden ikke er troværdig og måske handle hos konkurrenten i stedet.

 

Her og nu er det kun akut for de hjemmesider, som benytter formularer. På lidt længere sigt vil alle hjemmesider, som ikke bruger SSL, blive vurderet som usikre, uanset om der er formularer på hjemmesiden eller ej. Det fortæller folkene bag Google Chrome her.

 

NHL Data anbefaler alle kunder at få et SSL-certifikat på sin hjemmeside snarest muligt.

 

Nyt WebHotel med SSL

For at være klar til Google Chromes nye browserversion, der udkommer 20. okt. 2017, har vi valgt at udvikle nye produkter med integreret SSL-certifikat.

Vores WebHotel Windows og WebHotel Linux produkter har alle et gratis SSL-certifikat inkluderet, så dine besøgende altid møder tillid og tryghed på din hjemmeside eller webshop.

 

Kontakt os og få et tilbud på at lade NHL Data foretage opdateringen for dig. Det eneste, du skal gøre, er at vælge mellem et af vores nye produkter med SSL og vi håndterer alt det tekniske i forbindelse med omlægningen. Efterfølgende fornyes dit SSL-certifikat automatisk uden yderligere omkostninger.

 

Produkterne er desuden omstruktureret, så du får mere for pengene. Og som altid er NHLs faglige og professionelle serviceniveau inkluderet. Du kan bestille et af NHL Datas nye produkter, som indeholder SSL-certifikat direkte her fra hjemmesiden. Hvis du har spørgsmål og ønsker at tale med en medarbejder, kan du altid ringe på 7028 6600.

 

Se vores løsninger på dette link og kontakt os for at bestille.

https://www.nhl-data.dk/hosting/web/om-nhl-hosting/ 

 

Sikker Cloud Backup

Det er efterhånden almindeligt, at vi har et eller andet cloud produkt kørende. I de senere år er tilgangen til internet blevet meget bedre, og vi gemmer data på både vores computerenheder i firmaet og på tjenester som f.eks. Dropbox og Onedrive.

Mange af os tror derfor, at det ikke er nødvendigt med backup, for en cloud-løsning går jo ikke ned bare fordi, de mister en harddisk.

 

Men der er mange trusler, som kan ødelægge vores data. Vi har vel alle hørt om, hvordan hackere har fået folk til at åbne et program, som krypterer, og dermed låser alle dokumenter. Hvis man vil have dem igen, koster det løsepenge. Dette rammer både filer på vores computere og på cloudløsninger.

I realiteten er redningen, at man henter sine data fra en backup. Når en backup er lavet, bliver den lagt til side, og rammes derfor ikke af et angreb. Det er en billig forsikring, som kan redde virksomhedens data.

 

Vi har gjort det nemt. Vores backup løsning er automatisk, overfører de vigtige data til et sikkert miljø, og når man har valgt, hvad der skal med i backup, skal man ikke tænke på det mere. Virksomheden modtager en status på mail, så man bliver advaret, hvis der er noget galt.

 

Se vores løsninger og kontakt os for at bestille

https://www.nhl-data.dk/cloud-services/backup/om-cloud-backup/

 

Partner logos

Copyright © NHL Data ApS - Alle priser er angivet i DKK uden moms

Genveje