Detaljer

Rådgivning og migrering til ny infrastruktur

Rådgivning og migrering til ny infrastruktur
  • Kunde: Danmarks Evalueringsinstitut
  • Kategorier: Driftsopgaver, Hosting, Infrastruktur
  • Teknologier: VMware, Windows Server, Linux, Microsoft Active Directory (AD), Netværk, Cisco, MPLS, Netværk, Private Cloud

Opgaven

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) havde gennem årene fået et ukonstruktivt forhold til deres nuværende driftsleverandør og de kontaktede NHL Data for at rådgive dem og bestå dem med at bringe forholdet til deres leverandør tilbage på ret kurs. Det var desværre ikke muligt og EVA bad os derfor om at bistå dem med at gå i offentligt udbud omkring drift af den fysiske infrastruktur, herunder servere i Private Cloud samt netværk og VPN med henblik på at finde en ny leverandør.

Resultatet af udbuddet var 5 gode og fyldestgørende bud, hvorefter vi bistod i forhandlingsfasen, samt med endelig valg af deres fremtidige leverandør. Herefter stod vi for selve implementeringsforløbet, dvs. kontakt til ny leverandør og reel migrering til nyt miljø. Omlægningen til en Private Cloud hos den nye leverandør har betydet en nyere, bedre og ikke mindst billigere platform. Projektet blev afsluttet ultimo 2015 og slutresultatet var en væsentlig besparelse på det overordnede IT budget.

NHL Data står i dag for driften af de virtuelle servere samt de applikationer der afvikles. Derudover fungerer vi som bindeled mellem den nye leverandør og EVA. Vi forstår den tekniske kompleksitet og varetager kommunikationen med leverandøren på det tekniske niveau samtidigt med at vi forstår EVAs forretning og bløde krav som deres IT skal understøtte.
Kort fortalt varetager vi EVAs IT drift og fungerer som IT mægler og rådgiver vedr. deres leverandører af IT.

Der er én ting man skal vide om NHL Data og Jesper Haggren: De laver glade kunder. For mig repræsenterer Jesper og hans firma kvalitet, hurtighed, rimelighed og ordentlighed. De sidste par år har Jesper bistået mig i en gennemgribende konsolidering og optimering af instituttets IT-infrastruktur og serverdrift. Resultatet er, at IT-driften nu kører som en velsmurt maskine. Jesper kan det særlige, at han, udover at have sin tekniske værktøjskasse hundrede procent i orden, også formår at adoptere kundens ståsted med det helhjertede commitment, alle kunder drømmer om. Det er derfor min største fornøjelse at anbefale Jesper og NHL Data til alle, der søger teknisk konsulentbistand.
Myung Bonfils, IT konsulent og ansvarlig for IT, Danmarks Evalueringsinstitut

Partner logos

Copyright © NHL Data ApS - Alle priser er angivet i DKK uden moms

Genveje