Når vi onboarder nye kunder, oplever vi ofte, at deres Microsoft 365-miljø kører med standardopsætninger, der aldrig er blevet tilpasset virksomhedens faktiske hverdag.
Et nyligt eksempel: Medarbejderne skulle godkende deres login med multifaktorgodkendelse (MFA) på mobilen op til 10 gange om dagen.
Hvordan sikrer man IT-sikkerhed uden at gøre hverdagen besværlig?
Svaret er intelligent betinget adgang (Conditional Access) i Microsoft 365. I stedet for at mistænkeliggøre alle logins skræddersyr vi opsætningen, så den passer til virksomhedens hverdag og fjerner unødvendige barrierer.
På kontoret
Systemet genkender IP-adressen, det sikre netværk og den godkendte computer. Medarbejderen logger ind uden afbrydelser.
Ved login fra en ny enhed eller et andet land
Logger en medarbejder ind fra en ekstern IP-adresse, en ny enhed eller et fremmed land, aktiveres sikkerhedslaget igen, og der kræves ekstra verificering.
IT-sikkerhed skal understøtte arbejdet
IT-sikkerhed behøver ikke være besværligt. Det handler i bund og grund om at få sat løsningerne rigtigt op fra start, så de passer til virksomheden og understøtter hverdagen i stedet for at være en stopklods.
Er jeres IT-sikkerhed sat rigtigt op?
Har jeres IT-sikkerhed fundet den rette balance mellem kontrol og frihed? Tag fat i os, så hjælper vi med en sikkerhedsopsætning i Microsoft 365, der er tilpasset virksomhedens behov og skaber den rette balance mellem sikkerhed og brugervenlighed.