Microsoft 365 Business Standard eller Microsoft 365 Business Premium – hvad er forskellen?

Det kan være en ren jungle at vælge, hvilken Microsoft-licens, der matcher din virksomhed. Derfor tager mange den nemme løsning og kigger på prisen. Måske kigger de også på, at der er inkluderet de gængse Office-programmer. Men hvis du vil have mest for dine hårdt optjente kroner og rent faktisk få de funktioner du behøver, kræver det lidt mere research.

En vigtig faktor, når du skal overveje Microsoft 365 Business Standard eller Microsoft 365 Business Premium er de funktioner, du får med. For prisen betyder måske knap så meget, hvis din licens ikke lever op til dine krav og behov.

Det er dilemmaer som disse, der gør, at vi har samlet flere sammenligningsguides til dig. I denne sammenligning får du et overblik over de helt konkrete forskelle på de to pakker, hvilket i høj grad ligger i sikkerheden. Så kan du selv vælge, hvad der er det rigtige for din virksomhed.

Hvad indeholder Microsoft 365 Business Standard?

Lad os starte med at dykke ned i Business Standard. Den indeholder Office-programmer til både desktop og mobile enheder. Du får adgang til Outlook med dit eget domæne og får Teams til virksomheden. Samtidig ligger al data i skyen, så du let kan tilgå den på flere enheder.

Det ser derfor umiddelbart ud til at vil dække de fleste små og mellemstore virksomheders behov. Sørg dog for lige at læse med nedenfor, så du ikke misser vigtige funktioner og pointer.

Du kan læse lidt mere om Microsoft 365 Business Standard her.

Hvad er anderledes ved Microsoft 365 Business Premium?

De fleste tænker, at Office-pakken er det eneste, de har brug for. Men med Business Premium er mere avanceret IT-sikkerhed nu en mulighed for små og mellemstore virksomheder. Det er en ny udvikling, som ikke har været tilgængelig før – i hvert fald ikke så let.

Microsoft 365 Business Standard eller Microsoft 365 Business Premium handler om de her funktioner

Business Premium indeholder det samme som Business Standard. Men udover det, har Business Premium avanceret sikkerhed og enhedshåndtering, der hjælper jer med at beskytte jeres virksomhedsdata på tværs af personlige og virksomhedsejede enheder.

Se fx indhold i Intune.

Det kan lyde lidt forvirrende og være svært at gennemskue, hvad det rent faktisk betyder. I bund og grund handler det om det her:

Giv jeres medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra

Beskyt jeres forretning mod hacking og cyberkriminalitet

Reducer løbende udgifter til IT (licenser og drift)

Fokuser på at drive forretning - ikke IT og sikkerhed

Hav altid hurtig og sikker mobil adgang til værktøjer og data

Bevar kontrollen over de enheder, der tilgår jeres virksomhedsdata

Kontroller adgangen til følsomme oplysninger med kryptering

Modtag løbende status og rapportering på jeres sikkerhedssituation

Bliv klogere på Microsoft 365 Business Premium her.

Hvorfor er sikkerhed vigtigt i dag?

Alle virksomheder kan rammes af sikkerhedsbrud – og vi ser oftere og oftere at små og mellemstore virksomheder er i skudlinjen. Det kan fx være angreb, hvor din data låses, slettes eller dine medarbejdere udsættes for avancerede phising e-mails. Så spørg dig selv, om din virksomhed har råd til at miste dine filer og data?

Se bare Erhvervsstyrelsens 2020 analyse; Digital Sikkerhed i Danske SMV’er. Center for Cybersikkerhed siger også, at truslen fra cyberkriminalitet er ’meget høj’ i Danmark, og at truslen er rettet mod alle.

Betyder det, at I vil blive ramt af et sikkerhedsbrud? Nej det gør det nok ikke. Men det betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at din IT-sikkerhed er i orden. Og når I allerede har Microsoft 365 Business Standard er en opgradering til Microsoft 365 Business Premium den hurtigste og mest effektive vej til en sikker digital arbejdsplads.

Konklusion; Microsoft 365 Business Standard eller Microsoft 365 Business Premium

Hvis vi skal opsummere, bør du altså overveje Business Premium, hvis du gerne vil være sikret mod cybertrusler, da det er en hurtig genvej til at beskytte din virksomhed. I det hele taget anbefaler vi typisk, at du kommer over standard-niveauet, hvis du vil være på den sikre side – og det vil du sikkert gerne.

Men husk, at det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken licens, der passer. Hvis du er i tvivl, så tag endelig fat i os – så giver vi dig et uforpligtende tjek af din IT. Vi er helt igennem Microsoft-eksperter og har guidet mere end +500 virksomheder i den rigtige retning.

Få artikler på mail

Ja tak til e-mails fra NHL Data, som jeg til enhver tid kan melde mig fra igen. Jeg accepterer samtidig privatlivspolitikken og betingelser for behandling af mine personoplysninger.

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Vil du have hjælp til IT direkte i din indbakke, så sig ja tak til e-mails herunder. Det er ikke et krav og du kan altid afmelde dig igen. Du accepterer samtidig privatlivspolitikken og betingelser for behandling af dine personoplysninger.