Søg
Close this search box.

Hvordan flytter jeg min hjemmeside til et nyt webhotel?

I denne artikel vil vi give dig et kort overblik over processen i at flytte hjemmeside fra én webhotelsudbyder til en anden. Da flytningen kan være lidt kompleks, er der muligvis steder i processen, hvor du får brug for teknisk assistance. 

Lav et grundigt forarbejde før du flytter

Før du går i gang med at flytte hjemmeside, bør du altid lave et grundigt forarbejde. Vær opmærksom på om det nye webhotel, du har udset dig, kan tilbyde dig præcis det du ønsker.

Læs også: Bliv klogere på, hvad webhosting betyder

Ønsker du at flytte hjemmeside for at spare penge, så vær opmærksom på om du i samme omgang mister noget – f.eks. telefonisk support.

Når du har fundet det webhotel, du vil skifte til, starter første trin i flytningen. Du vælger webhotellet på udbyderens hjemmeside, og tilkendegiver at du ønsker at flytte dit domænenavn til den nye hostingudbyder.

Forstå de forskellige former for hosting

Kopiér filerne og mail fra dit gamle webhotel

Andet trin i rejsen mod et nyt webhotel er at foretage backup af din nuværende hjemmeside og mail. Det betyder, at man skal kopiere hjemmesidens filer, samt en eventuel database, over på det nye webhotel.

Ligeledes skal din e-mail flyttes fra den gamle e-mailserver til den nye. Hvis du er det mindste i tvivl, så anbefaler vi, at du tager kontakt til din nuværende hostingudbyder eller en ven, som har mere teknisk indsigt end dig selv.

Du skal opdatere DNS

Nu er vi kommet til tredje trin. Opdatering af DNS.

Kort fortalt sørger DNS for at pege hen på det sted, hvor din hjemmeside ligger placeret – til dit webhotel. Når hjemmesiden flyttes til et nyt webhotel, er det derfor vigtigt, at ændre DNS, så den besøgende rammer det nye webhotel, og ikke det gamle.

Hvis du har et .dk-domæne vil den nye udbyder typisk sætte gang i en såkaldt redelegering af domænet. Det betyder at domænet flyttes fra den gamle udbyders navneservere (DNS) over til den nye udbyders navnservere.

Det sker via DK Hostmaster, som er den myndighed, der varetager alle .dk-domæner. De vil sende dig en email med instruktioner. Det går i alt sin enkelthed ud på, at du logger ind på deres hjemmeside med dit Bruger-ID og/eller NemID, hvorfra du så kan godkende ændringen.

Det virker typisk efter nogle få timer, men det kan også tage et par døgn, før ændringen er slået igennem alle steder. Derfor er det vigtigt, ikke at sletter det gamle hosting-produkt for tidligt. Giv det nogle dage, så du sikrer at DNS-ændringerne er blevet opdateret.

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis du ønsker professionel hjælp til dette punkt – ring til os på 70 28 66 00.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365