Nogle gange har man brug for at starte et møde med det samme – og så kan det virke mærkeligt at oprette et møde i Outlook.

Men du kan faktisk også starte et møde nu med Teams og så invitere andre ind i det møde.

I guiden gennemgår jeg, hvordan du starter mødet og inviterer andre ind i det mens det er i gang. Du kan også se, hvordan du kan planlægge et møde med Teams.

Start mødet nu med “Mød nu” knappen

I Teams vælger du Kalender og derefter klikker du på Mød nu knappen.

Find Kalenderen i Teams og klik på Mød nu

Så åbner Teams et møde, hvor du kan redigere titlen på mødet. Klik herefter på Deltag nu.

Rediger titlen på mødet og klik på Deltag nu

Tilføj deltagere til dit teams møde

Når du kommer ind i mødet er fanen med deltagere automatisk åben – her er selvfølgelig kun dig selv lige nu.

Fanen med deltagere er åben, når du starter mødet direkte

Nu kan du enten starte med at indtaste et navn eller kopiere linket til mødet og sende det via chat eller mail.

Her starter jeg med at invitere Tommy direkte ind i mødet. Start med at skrive navnet og klik på personen, du gerne vil invitere.

Start med at skrive navnet og klik på den person, du vil invitere

Først ringes Tommy op – og når han accepterer, kan man se ham i mødet. Man kan invitere flere personer samtidig.

Teams ringer til Tommy
Og så kan man se Tommy i mødet

Hvis du hellere vil sende et link til mødet, kan du kopiere det på link-symbolet ved siden af der, hvor du indtaster navnet på deltagere.

Linket er kopieret, når du ser beskeden her.

Kopier ved at klikke på link-symbolet ved siden af der hvor du skriver navnet på deltagere

Opret et møde i Teams ved at sende mail-invitationer

Du kan også oprette møder i Teams på samme måde, som du gør det i Outlook – med planlægning og mailinvitationer. Det gør du også i Kalender, men brug i stedet “+ Nyt møde” knappen.

Planlæg et nyt møde ved at klikke på “+ Nyt møde” knappen

Herefter udfylder du info om mødet, tilføjer deltagere og vælger tidspunktet.

Udfyld info og tilføj deltagere til mødet

Du kan også bruge planlægningsassistenten til at finde et tidspunkt, hvor alle kan deltage i mødet.

Klik på “Send” i øverste højre hjørne for at sende invitationer til mødet.

Brug planlægningsassistenten til at finde et tidspunkt, der passer alle

Anbefalede indlæg

Ingen kommentarer endnu.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *