Søg
Close this search box.

5 myter om Dynamics 365, vi gerne vil mane i jorden

Der florerer mange historier om, hvad Dynamics er. Du tænker måske, at det kun er for de store virksomheder, eller at det kræver et helt udviklerteam at kode. Men der er sket meget på udviklingsdelen, og mange af de forestillinger, som du måske har om Dynamics, er slet ikke reelle i dag. Langt de fleste elementer er derfor kun sejlivede myter, som ikke er sande.

Vi tager fat i fem af de mest almindelige myter om Dynamics og forsøger at mane dem i jorden. For rigtig mange virksomheder kan have stor gavn af at bruge hele eller dele af Dynamics’ mange fede funktioner og features.

Lad os kaste os ud i det.

En ultrakort opsummering: Hvad er Dynamics?

Inden vi springer helt ud på dybt vand, skal vi lige have det basale på plads. For hvad er Dynamics egentlig?

Microsoft Dynamics kan siges at være et økosystem, hvor alle dele spiller sammen med hinanden. Det gælder alle de programmer og systemer du bruger i hverdagen – alt fra dit CRM- og ERP-system til programmer som Outlook, Teams og SharePoint.

Læs også: Business Central eller Dynamics 365 CRM – hvad er forskellen?

For når de forskellige Microsoft-programmer arbejder på samme datasæt og platform, giver det dig en langt bedre oplevelse. Det betyder også, at du ikke behøver at installere avancerede integrationer mellem systemerne for at flytte data.

Dynamics er altså din måde at samle det hele ét sted og udnytte dine data på den bedst mulige måde. Her kan du selv tilvælge eller fravælge de moduler, som du har brug for eller ikke har brug for – hvilket netop er et af de elementer, vi kommer mere ind på under de specifikke myter.

Er det stadig lidt for uoverskueligt? Så kan du blive klogere på, hvad Dynamics er, og hvilke fordele det kommer med, i vores overordnede artikel: ”Hvad er Microsoft Dynamics 365?”.

Men det var myterne vi kom fra – lad os se på dem:

1. Det kræver udviklere at skræddersy Dynamics 365

Dynamics er propfyldt med funktioner og moduler, så det giver god mening, at en af de helt store myter om Dynamics er, at det kræver et team af udviklere med et højt teknisk niveau at starte op. Men selvom resultatet er et højteknologisk system, så er det opbygget af et forholdsvist overskueligt drag and drop, hvor du nemt kan hive ting ud og ind, alt efter hvad du har brug for. Det kræver altså ikke hardcore kodning at skræddersy dit Dynamics.

Det er selvfølgelig ikke hvem som helst, der kan gøre det, idet du skal være relativt dygtig teknisk, men det kræver ikke nødvendigvis den helt store kodning.

Der er dog stadig en del, der vælger at få hjælp til at sætte systemet op til deres virksomhed. For selvom det ikke kræver kodning, så skal man lige holde tungen lige i munden, når man går i gang med at tilpasse løsningen. Så derfor kan det give mening at få hjælp af nogen, som har styr på netop denne opgave. Til gengæld er det ikke nødvendigvis så dyrt, som du regner med, da man får en hel del foræret i standardløsningerne.

2. Det er kun for store virksomheder

En af de faktorer, som gør, at mindre virksomheder kan være tøvende i forhold til at anskaffe sig Microsoft Dynamics, er myten om, at det kun er for store virksomheder. Den myte kan vi aflive med det samme. For en af de ting, som Dynamics 365 netop er kendt for, er, at du kan skræddersy stort set det hele, så det matcher din virksomheds behov.

Derfor kan du som lille virksomhed nemt skære alt det fra, som du ikke skal bruge, og tilføje de ting, som du har brug for. På den måde bliver det en helt anden løsning, hvor du kun får de features, du har brug for. Dynamics kan derfor sagtens tilpasses din virksomhed – stor som lille.

Det kan dog være en god ide at investere i løbende support af din Dynamics løsning. Det forklarer vi mere om hvorfor i artiklen “Dynamics 365-support: gør Dynamics fejl til en lille ting“.

3. Det er alt for stort og uoverskueligt

I tråd med den ovenstående myte finder vi den næste: Dynamics er for stort og overskueligt. Endnu en myte, der ikke er sand. Ovenfor gjorde vi det klart, at du kan tilpasse Dynamics fuldstændigt efter, hvor stor din virksomhed er, og hvor meget du vil have med. Normalt er systemer ret fastlåste, men det er ikke tilfældet ved Dynamics. Her er fleksibiliteten stor. Det betyder, at du kan gøre det så overskueligt, som du gerne vil have det.

Og ja, vi kommer ikke udenom, at Dynamics som udgangspunkt er stort, men du kan fjerne de funktioner, du ikke vil have og gøre det småt og overskueligt, hvis det er det, du ønsker.

4. Jeg låser mig til Microsoft

Microsoft Dynamics er jo, som navnet siger, et produkt fra Microsoft. Så det er klart, at Microsoft er kernen, hvor tingene udspringer fra, og at du derfor binder dig til Microsoft. Det betyder dog også, at du får et system, der let taler sammen med de Microsoft-programmer, du allerede bruger i forvejen, hvilket er med til at gøre arbejdsdagen noget lettere.

Fx får du automatisk vist de mails, du har i Outlook på en kontaktperson eller salgsmulighed i Dynamics. Simpelthen fordi systemerne er bygget på samme platform.

Med Dynamics 365 har du også muligheden for at vælge din egen IT-leverandør, fordi du selv ejer din løsning. Så ja, du binder dig til Microsoft, men du kan selv vælge, hvem der skal være din samarbejdspartner på IT-fronten. Det giver dig en fleksibilitet og selvbestemmelse, og gør at du (i samarbejde med din valgte IT-leverandør) bestemmer, hvordan din Dynamics-løsning skal se ud.

5. Det er dyrt

Den sidste fordom, vi skal omkring, er, at Dynamics er meget dyrt. Det stammer fra dengang, hvor Dynamics var et system, du købte og fik installeret på en server. Det har selvsagt kostet en hel del i etableringsomkostninger og løbende vedligehold. Nu hvor fx Dynamics Sales fås som en cloud-licens, er det ikke længere så dyrt, som da systemet kun kunne købes som en hostet løsning.

Det siger sig selv, at hvis du har brug for at udvikle en hel del på systemet, så er der en uundgåelig opstartspris. Men det er ofte det samme med fx Hubspot og andre lignende systemer. Det er efterhånden de færreste systemer, der er plug-and-play – medmindre du vil gå på kompromis med funktionaliteten.

Dynamics er derfor ikke dyrere end så mange andre systemer og platforme. Slet ikke taget i betragtning af, hvor meget du får forærende, når det kommer til funktioner og fordele for din virksomhed.

Bliv endnu klogere på Dynamics

Du må derfor ikke stole på alt, hvad du hører. Når det gælder Dynamics 365, er meget blot myter. For Dynamics kan virkelig give dig store fordele i din virksomhed – uanset størrelse og formål. Det gælder bare om at tilpasse det, så det matcher dine behov. Så får du en platform, du kan bruge på tværs af organisationen, og som kan løse et hav af dine udfordringer.

Hos NHL Data bygger vi Dynamics-løsningen til dig og vedligeholder den løbende. Du skal bare finde ud af, hvad det er, du gerne vil have, og læne dig tilbage. Så klarer vi resten. Vi hjælper dig selvfølgelig også med at træffe de valg, der matcher din forretning.

Alt, du skal gøre, er at række ud til os. Så hjælper vi dig videre. Ellers er der ikke andet for end at sige held og lykke med Dynamics-rejsen.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365