Søg
Close this search box.

En fleksibel IT-løsning giver en bedre forretning

I takt med at virksomheder udvikler deres forretning, tilføjer de fleste flere systemer og mere kompleks IT.

Desværre tænker de færreste over, hvordan deres IT skal sammensættes – og mange tænker med pengepungen i stedet for at overveje de mere langsigtede perspektiver.

Faktisk kører en del deres IT fra et serverskab i virksomheden eller med et efterhånden noget komplekst hjemmebygget setup. Fordelen ved dette er, at det er en meget billig løsning. Men det er også en meget kortsigtet.

Tiden er simpelthen løbet fra denne løsning, fordi det i dag er vigtigt at have et opdateret IT-setup.

Og det er der 3 gode grunde til, som du kan blive klogere på i dette indlæg.

Skab en mere agil virksomhed

I dag er det vigtigt at kunne handle hurtigt; at kunne tilpasse sig markedet så hurtigt som muligt ved at justere virksomhedens retning.

Du ved nok allerede, om dit IT-setup giver dig mulighed for hurtigt at tage et nyt system i brug og udnytte fordelene ved det.

Kan du fx nemt installere nye systemer, som taler sammen med dine eksisterende systemer?

Eller udskifte et af dine systemer med et andet, der har funktionalitet, som er essentiel for din nye forretningsstrategi?

Hvis du vil kunne omstille din forretning til nye markeder eller muligheder, skal du kunne tage systemer i brug, som understøtter denne rejse.

Fleksibel IT løsning

Derfor er det vigtigt, at dit overordnede IT-setup er fleksibelt og du kan opdatere eller udskifte systemer efter behov og ikke har låst dig så fast at du ikke kan gøre noget.

I dag kan du bygge IT-løsninger langt lettere og mere fleksibelt. Simpelt sagt betyder det, at de byggeklodser, vi bygger løsninger med i dag er meget lettere at få til at hænge sammen.

Det betyder i sidste ende færre problemer og at det er lettere at tilkoble nye byggeklodser til din IT-løsning.

Sørg for mindst mulig nedetid

Selvom du ikke arbejder i en branche, som lever af at sælge IT, er din virksomhed stadig afhængig af dit IT-setup.

Mails, systemer, filer, kommunikation. Alt sammen noget, som foregår digitalt. Derfor er det vigtigt at sikre adgangen til disse ting, så du ikke mister evnen til at eksekvere på din forretning.

Dårligt drevet IT efterlader dig med en fornemmelse af, at du aldrig helt ved, hvornår din IT går ned.

Men faktum er, at det sker. Ifølge en rundspørge fra Uptime Institute i 2018 oplevede 48% driftsstop eller udfaldstid på deres website eller hos en tjenesteudbyder mindst en gang de seneste tre år.

Nedetid er dyrt. Det koster både tid og penge, og det kan have alvorlige konsekvenser for organisationer, der ikke er tilstrækkeligt forberedt. Ifølge Gartner koster nedetid på netværk i gennemsnit $5.600 pr. minut.

Heldigvis kan meget af spildtiden undgås.

Først og fremmest skal du sørge for, at din IT er sat ordentlig op. Oplever I mange problemer i hverdagen kan det være, at der er grundlæggende problemer i måden jeres IT er drevet på.

Nedetid koster

Hvis opsætningen ikke er korrekt betyder det netop at der kommer uforholdsmæssigt mange problemer. Måske er jeres IT-løsning efterhånden blevet så kompliceret at I ikke længere kan overskue det?

I de tilfælde bør I få kigget grundigt på fx jeres infrastruktur, netværk, computere og indstillinger for at lokalisere det grundlæggende problem. Det kan måske endda give mening at starte helt forfra.

Det betaler sig at betale løbende for IT

Vores erfaring viser, at IT, som er købt med henblik på at få det billigste her og nu – og helst som et engangsbeløb – virker som en forhindring for mange virksomheder. Fx møder vi stadig virksomheder, der foretrækker at have en lokal server – også selvom det ikke giver mening for de fleste.

Cloud eller lokal server – hvad giver mening for jer?

Og er omkostningerne ved nedetid eller tabt arbejdstid hos dine medarbejdere besparelsen værd?

I en forretning, hvor IT er kritisk for den daglige drift, giver det ikke mening, at IT ikke prioriteres økonomisk. At man har en reaktiv holdning.

Forretningen skal køre – og når den afhænger af IT uden nedetid, vil det automatisk betyde udgifter til indkøb og vedligeholdelse.

Til gengæld vil en fleksibel IT-løsning uden en hel masse problemer i hverdagen give en mere fleksibel forretningsmodel og muligheden for at skabe vækst og øget indtjening.

Netop fordi du betaler løbende for din IT. Det behøver ikke koste en masse penge at få en standard opsætning, som fungerer godt.

Regn på en IT-løsning

Få en fleksibel IT-løsning

En fleksibel IT-løsning giver jer mulighed for at udskifte systemer og sørge for, at jeres IT ikke er en hindring for jeres forretning.

Når du investerer i din IT løbende får du fordelene ved at have opdateret, fleksibel IT. Det handler ikke om at finde den billigste IT-løsning, men om at finde den løsning, der løbende kan tilpasse sig jeres virksomhed.

Se mere om en IT-løsning til virksomheder.

Du er også velkommen til at kontakte os på 70 28 66 00.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365