Spam mails i omløb

Spam mails i omløb

Lige nu oplever flere af vores kunder at modtage ubehagelige afpresnings-emails. De findes i flere varianter, men har alle nogle fællestræk. De påstår at din computer er blevet hacket. Desuden foregiver afsenderen, at han kan se at man har besøgt en hjemmeside af seksuel karakter, og at han har en optagelse der kan dokumentere det:

"While you were watching videos, your internet browser started out functioning as a RDP (Remote Control) having a keylogger which gave me accessibility to your screen and web cam. After that, my software program obtained all information".

 

Endvidere påstår de også at mailen er afsendt fra din egen konto.

"Do not try to contact me or find me, it is impossible, since I sent you an email from YOUR hacked account."

 

Slutteligt truer afsenderen med, at ville offentliggøre "videoen" til modtagerens netværk og familie, hvis ikke der bliver overført et større beløb til afsenderens konto:

"I will certainly send out your video recording to all of your contacts including relatives, coworkers, and so on."

 

Der er tale om svindel

Hvis du genkender e-mailen, så er der tale om svindel - en såkaldt "scam email". Forhold dig derfor i ro - der er tale om en ondsindet og opdigtet historie. Hverken din email konto eller din computer er blevet hacket af vedkommende.

Makér e-mailen som spam og kontakt os evt. hvis du har yderligere spørgsmål til e-mailen. Vi er eksperter i at genkende en spam mail, og står derfor altid klar til at rådgive dig, hvis du er i tvivl om en e-mails oprigtighed. Kontakt os på 70 28 66 00.

 

Og husk på. Alle kan angive hvem som helst som afsender af en email. At der i dit mailprogram fremgår en person som afsender, betyder ikke at denne person rent faktisk har sendt mailen. Afsenderadresser er blot tilsvarende at skrive en returadresse bag på en kuvert du smider i postkassen.

Man kan skrive hvad man synes og det skal derfor tages med et gran salt. Dykker man ned i teknikken vil man kunne se den oprindelige afsenderkonto og oprindelse. Det kan sagtens være noget helt andet end det, som fremgår når du læser mailen på almindelig vis.


Genrelle tips til at spotte en spammail

  1. Tænk dig om. Hvis noget lyder for utroligt eller usandsynligt, er det ofte netop dette
  2. Hvis du ikke har tilmeldt dig noget, som kunne foranledige en sådan mail, da er det givetvis spam.
  3. Ingen kontakter dig uanmeldt med gratis varer, ydelser og andet. Så hvis du modtager mails herom, er det sandsynligvis svindel.
  4. Ofte er der mange stavefejl i spammails. Dette er derfor ofte et tegn på en mail, som du blot skal se bort fra.

 

Partner logos

Copyright © NHL Data ApS - Alle priser er angivet i DKK uden moms

Genveje