Spam-folderen

Spam folder

Alle email konti hos NHL Data har en spam-folder tilknyttet. Emails som systemet kraftigt mistænker for at være spam, men hvor den ikke er 100% sikker, placeres i denne [spam]-folder. Tanken er at du således selv kan kigge ned i folderen med jævne mellemrum og tage endelig stilling til, hvorvidt de respektive email skal slettes eller ej. Typisk anbefaler vi at man tjekker folderen en gang om ugen. Det er dog helt op til Jer er afgøre, da det afhænger af prioritering.

POP3 og webmail

Henter du emails via POP3, vil du skulle tilgå spamfolderen via webmailen, da POP3 kun henter indholdet er indbakken ned på din computer - ikke indholdet af andre foldere. 

IMAP

Henter du emails via IMAP vil de fleste mailprogrammer automatisk vise spam-folder i oversigten, men såfremt du ikke automatisk får den vist, kan du manuelt "subscribe" til folderen. Herunder vist via to af de mest gængse mailprogrammer, Outlook og Thunderbird.

Outlook

Højreklik på en folder under postkassen, f.eks. inbox som vist herunder. Vælg dernæst "IMAP Folders" (Engelsk version).

Herefter skal man lige forepørge serveren for at få en liste af foldere. Dette kan tage lidt tid, særligt når man har mange foldere oprettet.

Når den er færdig med at søge, scroller man ned og vælger "Spam" og klikker på Subscribe-knappen. Herefter klikkes OK

Der vil nu gå et øjeblik eller to og folderen vil dukke op i oversigten.

Thunderbird

I Mozilla Thunderbird er princippet nogenlunde det samme som for Outlook-brugere. Man højreklikker dog på mailboksen (og ikke på en folder). Herefter vælger man Subscribe.

Der går nu et øjeblik mens den henter listen af foldere fra serveren. 

Man scroller dernæst ned til Spam-folderen og sætter flueben og klikker herefter på Ok.

Der går nu et øjeblik, hvorefter folderen vil dukke op i listen. Typisk med et lille flamme-ikon, som det ses i det første screenshot.

Partner logos

Copyright © NHL Data ApS - Alle priser er angivet i DKK uden moms

Genveje